GROV I MUNDEN

ALT TIL DEBAT: HVIS DET IKKE KAN SIGES GROFT, ER DET IKKE VÆRD AT SIGE

tirsdag, november 08, 2005

Vi bygger en verden perfekt. Og kærlig. På Bornholm.


Danmarks mest kærlige danske mand er uden tvivl Søren Espersen. Denne tidligere spindoktor, nu medlem af det ægte, danske folketing for Fædrelandspartiet, elsker Danmark. Danmark, dansk, dansker, dansksindet. Det klinger så smukt. Især når det siges søndag formiddag på i P3s Kronsj af Danmarks mest fløjlsbløde fædrelandsentusiat. Han elsker Danmark. Det ægte Danmark, vel at mærke. Det historiske Danmark. Det Danmark, hvor den ægte danske kultur blomstrede, det danmark, hvor Kong Det og Det besejrede Fjenden ved Slaget ved Noget.

Vi behøver dog ikke bevæge os hundredevis af år tilbage i tiden for at tilfredsstille kærlige Søren. Et par årtier, og så et skridt ind i fiktionens verden er nok. Morten Korchs kærlige verden ville han gerne have levet i, indrømmer han. Mon det er fordi at solen altid skinnede og at alle børn var lyshudede og velopdragne? Verdensmanden Espersen hæfter sig nu mest ved, at i denne verden sejrede Det Gode over Det Onde. I denne verden fik De Onde deres bekomst.

Det er her jeg pludselig får ondt af denne kærlige mand. Hvorfor skal han trives i et samfund, ødelagt af udanske elementer, hvor det onde sejrer over det gode? Hvorfor kan han ikke leve blandt røde heste og syngende Poul Reichard'er.? Og det er her jeg tænker: Lad os dog kombinere forsøget på at dæmme op for den regionale skævvridningen af Danmark med ønsket om at skabe en bedre verden for Søren og hans venner. Lad os give Bornhom den saltvandsindsprøjtning, den længe har fortjent!

Lad os give en check med et klækkeligt opstartsbeløb til de, der ønsker at slå sig ned på Bornholm og genskabe det ægte Danmark. Så kan de få gang i de ægte danske erhverv: Landbrug, fiskeri, blomsterbinding, stråtækning og hesteopdræt. Lad os sammen rydde op i ruinhoben og genopbygge den danske kultur, da den var stærkest: I en fiktionsfortælling fra 1950. Og mon ikke vi kan bære vort afsavn med rank ryg, når kærlige Søren få følgeskab af sine kærlige, ægte danske venner Pia, Kristian, Peter, Jesper, Søren og Louise? Hvilket frisk pust over landet.

/30 sølvstykker