Mundlort

Den politiske diskurs i Danmark er kendetegnet ved: mundlort. Mundlort er et retorisk greb, som sigter til at undgå at tage stilling til noget som helst, men i stedet belorte modstanderens position. Indtil for nylig fandtes der faktisk politikere, der havde positioner på emner, men efter mundlortdiskursen blev den vindende i dansk politik, har alle aktører måttet tage den til sig af frygt for at træde ved siden af og blive ugleset af vælgerne. Konsekvensen er, at ingen nu mener noget, men i stedet bruger alle deres spin-kroner på at finde smarte og pressevenlige måder at belorte deres modstanderes positioner på. F.eks. har Søren Pind i kommunalvalgkampen beskyldt Ritt Bjerregaard for at støtte terror. Hvis Søren og Ritt havde været tennisspillere ville det have svaret til at Ritt havde sendt en bold i bærret på Søren, som af samme årsag desperat ville have kastet ketcheren frem for sig for at undgå at få en bold i synet. Ritt har med andre ord sagt noget som Søren ikke kunne toppe, og han har derfor set sig nødsaget til kaste med ketcheren -eller for at blive i sportens verden, "trække i nødbremsen" som man siger når sidste mand i forsvaret i fodbold laver en rigtig led og grim tackling på angriberen som har frit løb mod mål.

Hvis jeg var Ritt Bjerregaards spindoktor, ville jeg foreslå hende at beskylde Søren Pind for at være en alien, og for derfor ikke at have nogen som helst ret til at deltage i kommunalvalget. Måske kunne hun brede konceptet ud og beskylde samtlige andre kandidater til overborgmesterposten for at være aliens eller måske bare for at være på narko. Klaus Bondam er bøsse og går med små underlige runde briller - det burde diskvalificere ham på et øjeblik.

En konsekvens af mundlortsparadigmet er, at genstanden for den politiske debat forsvinder, det er nu ikke længere interessant om de københavnske skoler er ved at falde fra hinanden eller ej, ej heller om den københavnske undergrund skal gennemskæres af metroer og motorveje -nej, det handler om at beklikke modstanderens legitimitet. Metadebat er en nyudviklet og yderst se- og læseværdig disciplin. Den kendes fra indvandrerdebatten, hvor det ikke handler om hvorvidt og hvordan man skal sørge for at integrere indvandrerne i samfundet, nej det handler om hvorvidt "debatten er løbet af sporet" er for slap eller for rå eller for grim eller lignende.

Hvis man ufravigeligt går efter at smæde præmissen for et argument kommer man typisk ikke ret langt i en diskussion, man kan normalt ikke meget andet end konstatere at man er uenige i det grundlag hvorpå et givet argument fremsættes. Det svarer til at person a og b om det samme bord siger henholdsvis: "Det er et smart og funktionelt bord" og "Nej, det er et usmart og disfunktionelt bord" hvorefter de giver sig til at diskutere hvad smart og funktionelt betyder.

Mundlortsdiskursen betyder således at det er helt legitimt at drage fakta i tvivl, eller i hvert fald at manipulere dem groft. Hvis man derfor tager indvandrerdebatten som eksempel, kunne en fælles præmis være: Der er indvandrere i Danmark. Den næste kunne være Der er x antal indvandrere i Danmark - men allerede her er den gal, for her vil de respektive debatdeltagere kunne tage fat i et utal af undersøgelser og redegørelser og rapporter, som de henviser til med det formål at eftervise at der er alt for mange eller alt for få eller lige tilpas med indvandrere i Danmark, og disse rapporter kan indenfor det tidsvindue den typiske politiske debat finder sted i medierne, umuligt eftervises og enden er, at det er det ene ord mod det andet

Hvis man derfor skal bruge mundlortsdiskursen fuldt ud, vil jeg mene Socialdemokraternes bedste træk ville være at stærkt kritiske overfor regeringen med udtalelser som: "Hvad for en regering? Vi anerkender slet ikke at Danmark pt. har nogen regering" og "Anders Fogh Rasmussen? Ham kender vi ikke noget til, det er en helt urimelig præmis at stille op for debatten" Det samme kunne man gøre med Dansk Folkeparti - simpelt hen nægte at de overhovedet eksisterer, og anse alle der har en anden holdning for komplette idioter.

Det bliver derfor interessant at se hvordan mundlortsdiskursen udvikler sig frem over og hvem der bliver dens fremmeste proponenter.

/Miguelos