GROV I MUNDEN

ALT TIL DEBAT: HVIS DET IKKE KAN SIGES GROFT, ER DET IKKE VÆRD AT SIGE

lørdag, november 12, 2005

Miguelos: Lyt!

Hvis jeg accepterer din præmis, dvs. at alle politikere stort set altid bruger stort set udelukkende mundlortsretorik, så er demokratiet og den demokratiske debat i større krise end man ellers skulle forvente.

Lad mig for ideens skyld acceptere din præmis. Dit indlæg beskriver fænomenet godt, indeholoder en fin grundighed og giver derigennem et billede -dit billede- af situationen.Dine lange redegørelser og din store bekymring til trods savner jeg et helt vitalt element: nemlig opfordringen!

Bevares, din in absurdum opfording til socialdemokraterne rammer lige der hvor den skal, men den bidrager vel ikke til skabelsen af en anden, mindre mundlortsagtig diskurs, gør den?Hvad skal vi gøre for at tilbageerobre en mere indholdsmættet politisk retorik?Sådan som jeg ser det er det umligt, så længe det store flertal af folketingspolitikere ikke tør træde nogen på tæerne, dermed ment: ikke tør sige "jeg er imod en opprioritering af miljøhensynet" eller "jeg går ind for en større beskatning af de rigeste, da jeg mener at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder".Så længe alle vil ramme de fleste vælgergrupper kan vi ikke få nogen ordentlig (fordelings)politisk debat. Og så er der jo ikke andet at gøre end at kaste mudder. Øv!

Nu vi taler om politisk retorik, så check den radikale borgerrepræsentationskandidat Manu Sareens hjemmeside ud på http://www.manu.dk/template/t02.php?menuId=9. Han og Naser Khader har kastet sig ud i noget de kalder dogmepolitik, som er et forsøg på at tøjle beskidt demokratisk debat. Er det pop eller substans?

Ellers kan ethvert intelligent menneske få valuta for sin tid, hvis de har 90 minutter til at høre Henrik Dahl, og retorikprofessor Christian Kockdebattere den politisk retoriks beskidte kneb mm. Besøg http://www.dr.dk/netradio/klik på 'hør P1' og vælg 'Dahls Duel'. Det er godter for ørerne!

/30 sølvstykker