Tamt mundbæ

Yo boys, meget fint med denne blog og sådan, men indtil videre er det umuligt at være uenig i noget af det, I har skrevet*. Og det er ingen ros, men tværtimod en understregning af, at ingen af jeres ganske korrekte betragtninger er den mindste smule nye eller overraskende. Hvis denne blog skal have nogen som helst relevans for andet end stiløvelser ud i kunsten at skrive ingenting så flot som muligt, og jeg på nogen måde skal gide at skrive bare en sjælden gang i den, skal den indeholde tanke- og/eller opsigtsvækkende kommentarer og ikke være domineret af forblommet retorik som den, især Hr. Tolv Dukater i høj grad allerede har gjort sig skyldig i. Ha! - og tag dén, sagde provoen.

(*: udover hyldesten til Henrik Dahl, den fucking nar, hvis status som intellektuel kun i vanvid overgås af hans kones ditto, for hun er i sandhed en af de dummeste politikere, der findes i det ganske land - og de to overgås velsagtens kun af Jespersen og Pittelkow som Danmarks mest irriterende ægtepar. Der skal sgu ikke meget til at imponere café latte-folket. Og hvornår fanden holdt det egentlig op med at hedde café au lait?)


/rally