Er provokationen endemålet?

Man kan spørge sig selv om det at udgyde provokationer er et gyldigt mål for en debat. Det synes jeg ikke. Det, at der er konsensus om noget betyder ikke at det er tamt og ligegyldigt.

Det er let nok at sige at den politiske diskurs er overfladisk, det kan man læse dagligt på debatsiderne i aviserne, men meget få af disse debattører gør sig den ulejlighed at uddybe hvad de mener med denne påstand. Det er det der er forsøgt i de nedenstående indlæg. Netop et forsøg på at analysere situationen mere indgående. Målet med at have en så indsigtsfuld person som nedenstående indlægsskriver som dig Rasmus, er jo netop at få belyst de emner der tages op fra flere uventede vinkler. Men det kan være at vi har overvurderet dine evner og din indsigt - that remains to be seen. Det forekommer mig at det skulle være muligt at belyse det problem vi har diskuteret herunder fra adskillige flere vinkler, men hvis du ikke med dine journalistiske evner er i stand til at bidrage, må man jo acceptere det.


Blot for det tilfælde at jeg har ret, skal jeg da gerne sende endnu et emne i omløb, som jeg er sikker på vores nyligt ankomne debatør har en holdning til:

Jeg mener ikke den vestlige verden kan holdes ansvarlig for den tredje verdens dårligdomme. Den kollektive skyldsbevidsthed som præger Europa (og ikke så meget USA) kan man ikke bruge til noget. Det er tydeligt at de tidligere ulande i Asien som Vietnam, Thailand, Kina og andre, klarer sig betydeligt bedre end de afrikanske, som synes aldrig at kunne komme op af deres hul.

Det beviser for mig at den kulturrelativisme der har været klangbund i ulandsstøtten fra Dasnk side hidtil, er total uhensigtsmæssig. Den for mange afrikanske lande gældende kultur, lader til at være kontraproduktiv i forhold til at komme på økonomisk fode. Det samme gælder en række lande hvor religionen spiller en afgørende rolle i samfundsstrukturen. F.eks. er det ikke bare uhensigtsmæssigt, men direkte tåbeligt at holde insistere på at halvdelen af arbejdsstyrken, kvinderne, holdes i hjemmet og ikke tillades at komme ud på arbejdsmarkedet og være værdiskabende dels for sig selv, og dels for samfundet. Sjovt nok er denne kultur - i dette tilfælde den muslimske ret udbredt på det afrikanske kontinent - i hvertfald på den ene side af Sahara.

En garde!

/miguelos aka. Mikkel