En servicemeddelelse...

Jeg læste lige om denne fantastiske tjeneste hvormed man kan sende filer på op til 1GB, f.eks. meget lange musiknumre, film eller tv-serie afsnit. Det er superlet at bruge; man skriver modtagerens mailadresse ind i et felt, angiver filen man vil sende og trykker på "send" så bliver filen uploaded til en server, der samtidig sender en mail til modtageren med et link hvor han kan hente sin fil. Jeg har ikke selv prøvet det endnu, så jeg kender ikke hastigheden på det, men hvis den er ok, er det jo pissesmart

/mikkel e.

http://www.yousendit.com/

Banken i avisen

Nu ved jeg jo godt at der absolut ikke er nogen af denne blogs læsere/brugere, der kunne finde på at læse Berlingske Tidende, jeg vil ikke desto mindre anbefale lørdagens udgave, Magasin-delen hvor der er en tosides artikel om det jeg har gået og brugt en meget stor del af min tid på de seneste par måneder.

Jeg kan desværre ikke linke til den da Infomedia er nede pt. Men det er en fremragende omtale af BG Banks litteratursponsorat.

(Hvis man er låner på KB kan man bruge Infomedia gratis via fjernadgang. Gå ind på denne adresse og tast cpr. nr. og pinkode til KB ind.)

/mikkel

Overvågning - hvad er problemet?

For at forhindre vanvittige selvmordsbombende mennesker i at sprænge sig selv og alle mulige andre i luften, har et embedsmandsudvalg under regeringen anbefalet at man øger overvågningen af det offentlige rum - og alle mulige andre rum. På den måde mener man at kunne komme sådanne angreb i forkøbet, eller i hvertfald kunne dokumentere hvem deltagerne i eventuelle angreb var efter dets finden sted, hvilket letter arbejdet med at trevle de små galninges grupper op.

Hvorfor er det et problem? Oftest møder man argumentet, at så længe man ikke har noget at skjule og har rent mel i posen og ingen skeletter i skabet og ellers opfører sig pænt og ordentligt, kan PET jo sagtens montere et endetarmsCam på samtlige borgere, så man kan se om de har spist kebab i så store mængder at de nødvendigvis må være medlemmer af en terrorcelle.

Det er et problem, men ikke af omfangsrige moralske menneskeretlige årsager - ihvertfald ikke direkte. Problemet er den position og situation man stiller politiet i, hvis man i den grad giver dem frie hænder til at bruge de midler de finder nødvendige. Hvis man giver politiet maksimale udfoldelsesmuligheder eller en grad heraf, giver man dem også maksimalt ansvar eller en grad heraf. Det betyder at politiet som institution, og det vil sige nogle få enkeltindivider der tegner politiets ledelse, vil have det direkte og utvetydige ansvar hvis et terrorangreb eller lignende gennemføres succesfuldt. Med et så stort ansvar vil de fleste handle med den størst mulige forsigtighed, dvs. er der blot i det mindste indikationer på noget der kunne ligne skyggen af en afsmag af en snert af et terrorangreb, vil man ikke tøve med at kaste sig ud i ransagninger, aflytninger, tilbageholdninger etc. for med alle tilrådighed stående midler at forvalte det meget store ansvar politiet har fået tildelt.

Med en sådan grad af emsighed, er der stor sandsynlighed for at mange af ransagningerne, tilbageholdelserne osv., vil være falsk alarm, hvorved man vil have krænket en masse uskyldige menneskers rettigheder, hvilket er karakteriserende for en politistat.

Ved at kræve dommerkendelser til den slags politimæssige initiativer, sikrer man at ansvaret spredes, hvorved politiets forvaltning af ansvaret og dermed risikoen for unødig krænkelse af rettigheder ændres til det bedre.

Derfor er terrorpakken som den foreligger en mindre heldig idé

nemlig.

Og så gider jeg ikke høre mere pis!

Fra nogen.

Som helst.

Overhovedet.

Vejledning i skrivning af indlæg på GROVIMUNDEN

Det virker måske mærkeligt at opstille gentleman-regler for en blog der hedder GROVIMUNDEN, men grovheden er jo ikke tænkt rettet indbyrdes blandt indlægsskriverne, men udad mod nogen der har fortjent det.

Derfor følgende regler for kommunikation på GROVIMUNDEN

1) Grovheden skal være der, men rettes udad til.

2) Metadiskussion, dvs. diskussion om diskussionen er ikke tilladt som decideret indlæg på bloggen, bør undgås, men kan i yderste nødstilfælde skrives som kommentar til et indlæg.

3) Alle udtalelser på GROVIMUNDEN skal underbygges. Det er med andre ord ikke tilladt at fremsætte en påstand uden også at fremsætte et argument, der understøtter påstanden.

4) Alle former og medier er tilladt som indlæg.

5) Link gerne til artikler eller sites, der underbygger indlægget

Overtrædelser af reglerne vurderes af adminstrator=mig og kan sanktioneres med påtale og grove ord!

Groft i Munden

Fuck, jeg er sgu også en alfahan!
Ingen kan røre mig på min bloggerborg af guld
Spiller ågerkarle smarte, bliver de plantet under muld
For jeg finder mig ikke i pis og papir fra journalistaspiranter, telefontanter og fodskrab fra bankfuldmægtige.

Og mærk jer det, for mine ord er vægtige.

Jeg melder mig ind i hjemmeværnet og skaffer mig et våben
Og rifler alle ned, for det var fand'me dråben
Jeg er åben
Men kun indtil grænsen bliver nået
I ender sgu som savsmuld. Det er, hvad der bli'r spået
Bang! Bang! Jeg drikker mig fuld
og trøster jeres enketøser med Barry White og lommeuld
og guld!
For I ender med at se, hvem der her er tåben
Der er ingen, der kan redde jer med al denne råben
Når jeg sætter jeres kranier ind på min pensionsopsparing
Bliver der endelig opklaring
Og forklaring på den sparring, denne grusomme parring
Af ord og vanvid
Af gnisel og tandslid
Af bækast og koglebid
Det siger mig ikke en skid, for at sige det, som det er.
Jeg vil hellere kneppe end vaskebjørn end skrive noget her
Og opfostre dens unger og kæle for dens junger
For det kan kun være mere givtigt end at høre jeres mund-blær

Og yeah, I vil se det
I vil give mig ret
Selv om jeres fjæs bliver smørret ud på et lokumsbræt
For netop denne blog hedder GROV-I-MUNDEN
Og det er sgu gelungen, der bliver styret hårdt mod bunden

Så stil dig bare op og fyr løs
Skrig op, som om du var en skævredden tøs
Og dette er sandheden: I er en håndfuld moderkneppere
I ender ude på heden. I ender som rep'ere

Come on! Sadl op, find den gnist, der er svunden
Hvis I vil skilles ud fra massen, og tåler et par på kassen
Lyt til en ræv, der er truly grov i munden
Hiv pikken ud af klemmen, vær ikke så forklejnede
Ellers bliver I pryglet i lemmen af en alfahan
som undertegnede ...

/Renard

Er provokationen endemålet?

Man kan spørge sig selv om det at udgyde provokationer er et gyldigt mål for en debat. Det synes jeg ikke. Det, at der er konsensus om noget betyder ikke at det er tamt og ligegyldigt.

Det er let nok at sige at den politiske diskurs er overfladisk, det kan man læse dagligt på debatsiderne i aviserne, men meget få af disse debattører gør sig den ulejlighed at uddybe hvad de mener med denne påstand. Det er det der er forsøgt i de nedenstående indlæg. Netop et forsøg på at analysere situationen mere indgående. Målet med at have en så indsigtsfuld person som nedenstående indlægsskriver som dig Rasmus, er jo netop at få belyst de emner der tages op fra flere uventede vinkler. Men det kan være at vi har overvurderet dine evner og din indsigt - that remains to be seen. Det forekommer mig at det skulle være muligt at belyse det problem vi har diskuteret herunder fra adskillige flere vinkler, men hvis du ikke med dine journalistiske evner er i stand til at bidrage, må man jo acceptere det.


Blot for det tilfælde at jeg har ret, skal jeg da gerne sende endnu et emne i omløb, som jeg er sikker på vores nyligt ankomne debatør har en holdning til:

Jeg mener ikke den vestlige verden kan holdes ansvarlig for den tredje verdens dårligdomme. Den kollektive skyldsbevidsthed som præger Europa (og ikke så meget USA) kan man ikke bruge til noget. Det er tydeligt at de tidligere ulande i Asien som Vietnam, Thailand, Kina og andre, klarer sig betydeligt bedre end de afrikanske, som synes aldrig at kunne komme op af deres hul.

Det beviser for mig at den kulturrelativisme der har været klangbund i ulandsstøtten fra Dasnk side hidtil, er total uhensigtsmæssig. Den for mange afrikanske lande gældende kultur, lader til at være kontraproduktiv i forhold til at komme på økonomisk fode. Det samme gælder en række lande hvor religionen spiller en afgørende rolle i samfundsstrukturen. F.eks. er det ikke bare uhensigtsmæssigt, men direkte tåbeligt at holde insistere på at halvdelen af arbejdsstyrken, kvinderne, holdes i hjemmet og ikke tillades at komme ud på arbejdsmarkedet og være værdiskabende dels for sig selv, og dels for samfundet. Sjovt nok er denne kultur - i dette tilfælde den muslimske ret udbredt på det afrikanske kontinent - i hvertfald på den ene side af Sahara.

En garde!

/miguelos aka. Mikkel

Tamt mundbæ

Yo boys, meget fint med denne blog og sådan, men indtil videre er det umuligt at være uenig i noget af det, I har skrevet*. Og det er ingen ros, men tværtimod en understregning af, at ingen af jeres ganske korrekte betragtninger er den mindste smule nye eller overraskende. Hvis denne blog skal have nogen som helst relevans for andet end stiløvelser ud i kunsten at skrive ingenting så flot som muligt, og jeg på nogen måde skal gide at skrive bare en sjælden gang i den, skal den indeholde tanke- og/eller opsigtsvækkende kommentarer og ikke være domineret af forblommet retorik som den, især Hr. Tolv Dukater i høj grad allerede har gjort sig skyldig i. Ha! - og tag dén, sagde provoen.

(*: udover hyldesten til Henrik Dahl, den fucking nar, hvis status som intellektuel kun i vanvid overgås af hans kones ditto, for hun er i sandhed en af de dummeste politikere, der findes i det ganske land - og de to overgås velsagtens kun af Jespersen og Pittelkow som Danmarks mest irriterende ægtepar. Der skal sgu ikke meget til at imponere café latte-folket. Og hvornår fanden holdt det egentlig op med at hedde café au lait?)


/rally

Jeg lytter...

Da du nu har været så venlig at acceptere min præmis, nemlig at verden ser sådan ud som jeg fremstiller den, kan jeg informere dig om mit indlægs yderligere præmis, nemlig at jeg ingen intentioner havde om at være normativ - jeg skriver med andre ord under den negative opbyggeligheds dogme. Men det ligger naturligvis samtidig implicit, at når tingene står grelt til, skal de ændres. Jeg tror imidlertid det kan blive svært nok pga. af hele det politiske setups karakter, nemlig den at de folkevalgte ikke i væsentlig grad ser vælgerne som dem de skal have tilladelse af til at udøve magt, de ser dem snarere som et nødvendigt onde man skal bruge som trædesten for at komme ind i magtens korridorer.

Det lyder meget negativt, jeg er dog sikker på at levebrødspolitikeren i virkeligheden er meget lidt udbredt, og at langt de fleste folkevalgte til de forskellige instanser, vil det gode. De er med andre ord overbeviste om at hvis deres politik bliver gennemført, så bliver Danmark et bedre land end det allerede er.

Det er imidlertid betænkeligt at seks ud af syv folketingspartier adspurgt om deres tilhørsforhold på den politiske akse, placerer sig selv på, eller lige omkring midten (undtagelsen er naturligvis Enhedslisten, der ikke mente at der var plads nok til venstre til at give udtryk for deres placering i forhold til de andre partier) Det kan ikke passe at alle partier i et land med så udsædvanligt mange partier med reel indflydelse, alle ligger på midten. Som jeg tidligere antydede, mener jeg dette skyldes at retningen for den politiske kommunikation er vendt på hovedet. I stedet for at politikere mener noget, som de så gør vælgerne opmærksomme på at de mener, undersøger de hvad vælgerne mener, og mener så nogenlunde det samme. I forlængelse heraf er det klart, at hvis man på den brede befolkning laver en undersøgelse om dette eller hint spørgsmål, vil man mange ud af en del gange få et gennemsnitligt svar der ligger nogenlunde inde på midten - ikke helt ulig det resultat børnehavebarnet får hvis hun tager alle sine farvekridt og maler med dem oven i hinanden; uanset hvor enestående og farverige de enkelte farvekridt er, ender blandingen som regel med at være en ubestemmelig grå-brunlig substans. Jeg vil ikke yderligere udlægge denne analogi, men det står klart at et politisk parti i sin kommunikation til vælgerne, i al væsentlighed har ét skud i bøssen - dvs. de kan ikke målrette kommunikationen til forskellige segmenter og vælgergrupper, de er tvunget til at skyde med spredhagl. Det handler så om at ramme flest vælgere, og det gør man selvsagt ikke ved at sige det som flest mulige er enige i, det er alt for risikabelt. Nej, det gør man ved at sige det som færrest mulige kan være uenige i. En tredje vej kan være den som Anders Fogh meget tydeligt kørte i seneste valgkamp til Folketinget, hvor han igen og igen bankede de samme dybt simplificerede one-linere fast med meget store søm, så ingen kunne være i tvivl om hvad han mente. Når modstanderen så anfægtede den simplicitet hvormed han fremstillede et givent problem, såede han tvivl om deres troværdighed - typisk fordi de one-linere han så vedholdende tævede ind i hovedet på vælgerne, var temmelig ufarlige og netop ting som meget få mennesker kunne formodes at være uenige i. Han tog derfor patent på disse velklingende formuleringen som ingen var, eller kunne være uenige med ham i, og udelukkede enhver modstander fra at nærme sig dem. Det var hans nøgle til sejr.

Denne valgkamp og den taktik der ligger bag den, er netop et udmærket eksempel på mundlortsparadigmet, fordi Anders Foghs ærinde ikke var så meget at fortælle vælgerne hvad han og Venstre mente, men nærmere at forsvare en række slagkraftige og enkeltstående formuleringer, som var honning i ørene på langt de fleste vælgere - katastrofen for ham ville have været hvis den trætte Lykketoft eller nogle af de andre partidledere havde formået at overtage nogle af hans one-linere, eller havde formuleret nogle tilsvarende selv. Det gjorde de som bekendt ikke.

Løsningen kunne meget vel være dogmepolitik - hvad mener du og andre er kvaliteterne ved den?

/Miguelos

Miguelos: Lyt!

Hvis jeg accepterer din præmis, dvs. at alle politikere stort set altid bruger stort set udelukkende mundlortsretorik, så er demokratiet og den demokratiske debat i større krise end man ellers skulle forvente.

Lad mig for ideens skyld acceptere din præmis. Dit indlæg beskriver fænomenet godt, indeholoder en fin grundighed og giver derigennem et billede -dit billede- af situationen.Dine lange redegørelser og din store bekymring til trods savner jeg et helt vitalt element: nemlig opfordringen!

Bevares, din in absurdum opfording til socialdemokraterne rammer lige der hvor den skal, men den bidrager vel ikke til skabelsen af en anden, mindre mundlortsagtig diskurs, gør den?Hvad skal vi gøre for at tilbageerobre en mere indholdsmættet politisk retorik?Sådan som jeg ser det er det umligt, så længe det store flertal af folketingspolitikere ikke tør træde nogen på tæerne, dermed ment: ikke tør sige "jeg er imod en opprioritering af miljøhensynet" eller "jeg går ind for en større beskatning af de rigeste, da jeg mener at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder".Så længe alle vil ramme de fleste vælgergrupper kan vi ikke få nogen ordentlig (fordelings)politisk debat. Og så er der jo ikke andet at gøre end at kaste mudder. Øv!

Nu vi taler om politisk retorik, så check den radikale borgerrepræsentationskandidat Manu Sareens hjemmeside ud på http://www.manu.dk/template/t02.php?menuId=9. Han og Naser Khader har kastet sig ud i noget de kalder dogmepolitik, som er et forsøg på at tøjle beskidt demokratisk debat. Er det pop eller substans?

Ellers kan ethvert intelligent menneske få valuta for sin tid, hvis de har 90 minutter til at høre Henrik Dahl, og retorikprofessor Christian Kockdebattere den politisk retoriks beskidte kneb mm. Besøg http://www.dr.dk/netradio/klik på 'hør P1' og vælg 'Dahls Duel'. Det er godter for ørerne!

/30 sølvstykker

Mundlort

Den politiske diskurs i Danmark er kendetegnet ved: mundlort. Mundlort er et retorisk greb, som sigter til at undgå at tage stilling til noget som helst, men i stedet belorte modstanderens position. Indtil for nylig fandtes der faktisk politikere, der havde positioner på emner, men efter mundlortdiskursen blev den vindende i dansk politik, har alle aktører måttet tage den til sig af frygt for at træde ved siden af og blive ugleset af vælgerne. Konsekvensen er, at ingen nu mener noget, men i stedet bruger alle deres spin-kroner på at finde smarte og pressevenlige måder at belorte deres modstanderes positioner på. F.eks. har Søren Pind i kommunalvalgkampen beskyldt Ritt Bjerregaard for at støtte terror. Hvis Søren og Ritt havde været tennisspillere ville det have svaret til at Ritt havde sendt en bold i bærret på Søren, som af samme årsag desperat ville have kastet ketcheren frem for sig for at undgå at få en bold i synet. Ritt har med andre ord sagt noget som Søren ikke kunne toppe, og han har derfor set sig nødsaget til kaste med ketcheren -eller for at blive i sportens verden, "trække i nødbremsen" som man siger når sidste mand i forsvaret i fodbold laver en rigtig led og grim tackling på angriberen som har frit løb mod mål.

Hvis jeg var Ritt Bjerregaards spindoktor, ville jeg foreslå hende at beskylde Søren Pind for at være en alien, og for derfor ikke at have nogen som helst ret til at deltage i kommunalvalget. Måske kunne hun brede konceptet ud og beskylde samtlige andre kandidater til overborgmesterposten for at være aliens eller måske bare for at være på narko. Klaus Bondam er bøsse og går med små underlige runde briller - det burde diskvalificere ham på et øjeblik.

En konsekvens af mundlortsparadigmet er, at genstanden for den politiske debat forsvinder, det er nu ikke længere interessant om de københavnske skoler er ved at falde fra hinanden eller ej, ej heller om den københavnske undergrund skal gennemskæres af metroer og motorveje -nej, det handler om at beklikke modstanderens legitimitet. Metadebat er en nyudviklet og yderst se- og læseværdig disciplin. Den kendes fra indvandrerdebatten, hvor det ikke handler om hvorvidt og hvordan man skal sørge for at integrere indvandrerne i samfundet, nej det handler om hvorvidt "debatten er løbet af sporet" er for slap eller for rå eller for grim eller lignende.

Hvis man ufravigeligt går efter at smæde præmissen for et argument kommer man typisk ikke ret langt i en diskussion, man kan normalt ikke meget andet end konstatere at man er uenige i det grundlag hvorpå et givet argument fremsættes. Det svarer til at person a og b om det samme bord siger henholdsvis: "Det er et smart og funktionelt bord" og "Nej, det er et usmart og disfunktionelt bord" hvorefter de giver sig til at diskutere hvad smart og funktionelt betyder.

Mundlortsdiskursen betyder således at det er helt legitimt at drage fakta i tvivl, eller i hvert fald at manipulere dem groft. Hvis man derfor tager indvandrerdebatten som eksempel, kunne en fælles præmis være: Der er indvandrere i Danmark. Den næste kunne være Der er x antal indvandrere i Danmark - men allerede her er den gal, for her vil de respektive debatdeltagere kunne tage fat i et utal af undersøgelser og redegørelser og rapporter, som de henviser til med det formål at eftervise at der er alt for mange eller alt for få eller lige tilpas med indvandrere i Danmark, og disse rapporter kan indenfor det tidsvindue den typiske politiske debat finder sted i medierne, umuligt eftervises og enden er, at det er det ene ord mod det andet

Hvis man derfor skal bruge mundlortsdiskursen fuldt ud, vil jeg mene Socialdemokraternes bedste træk ville være at stærkt kritiske overfor regeringen med udtalelser som: "Hvad for en regering? Vi anerkender slet ikke at Danmark pt. har nogen regering" og "Anders Fogh Rasmussen? Ham kender vi ikke noget til, det er en helt urimelig præmis at stille op for debatten" Det samme kunne man gøre med Dansk Folkeparti - simpelt hen nægte at de overhovedet eksisterer, og anse alle der har en anden holdning for komplette idioter.

Det bliver derfor interessant at se hvordan mundlortsdiskursen udvikler sig frem over og hvem der bliver dens fremmeste proponenter.

/Miguelos

Vi bygger en verden perfekt. Og kærlig. På Bornholm.

Danmarks mest kærlige danske mand er uden tvivl Søren Espersen. Denne tidligere spindoktor, nu medlem af det ægte, danske folketing for Fædrelandspartiet, elsker Danmark. Danmark, dansk, dansker, dansksindet. Det klinger så smukt. Især når det siges søndag formiddag på i P3s Kronsj af Danmarks mest fløjlsbløde fædrelandsentusiat. Han elsker Danmark. Det ægte Danmark, vel at mærke. Det historiske Danmark. Det Danmark, hvor den ægte danske kultur blomstrede, det danmark, hvor Kong Det og Det besejrede Fjenden ved Slaget ved Noget.

Vi behøver dog ikke bevæge os hundredevis af år tilbage i tiden for at tilfredsstille kærlige Søren. Et par årtier, og så et skridt ind i fiktionens verden er nok. Morten Korchs kærlige verden ville han gerne have levet i, indrømmer han. Mon det er fordi at solen altid skinnede og at alle børn var lyshudede og velopdragne? Verdensmanden Espersen hæfter sig nu mest ved, at i denne verden sejrede Det Gode over Det Onde. I denne verden fik De Onde deres bekomst.

Det er her jeg pludselig får ondt af denne kærlige mand. Hvorfor skal han trives i et samfund, ødelagt af udanske elementer, hvor det onde sejrer over det gode? Hvorfor kan han ikke leve blandt røde heste og syngende Poul Reichard'er.? Og det er her jeg tænker: Lad os dog kombinere forsøget på at dæmme op for den regionale skævvridningen af Danmark med ønsket om at skabe en bedre verden for Søren og hans venner. Lad os give Bornhom den saltvandsindsprøjtning, den længe har fortjent!

Lad os give en check med et klækkeligt opstartsbeløb til de, der ønsker at slå sig ned på Bornholm og genskabe det ægte Danmark. Så kan de få gang i de ægte danske erhverv: Landbrug, fiskeri, blomsterbinding, stråtækning og hesteopdræt. Lad os sammen rydde op i ruinhoben og genopbygge den danske kultur, da den var stærkest: I en fiktionsfortælling fra 1950. Og mon ikke vi kan bære vort afsavn med rank ryg, når kærlige Søren få følgeskab af sine kærlige, ægte danske venner Pia, Kristian, Peter, Jesper, Søren og Louise? Hvilket frisk pust over landet.

/30 sølvstykker

Når jeg overtager magten, skal ALLE sendes hjem

Når jeg bliver premierminister i det Nye Danske Imperium, der vil rejse sig af asken efter hippievældets fortabelse i kaos og kulturradikalisme, så vil en ny orden indfinde sig:

Du vil blive sendt hjem, hvor du kommer fra!

Alle urostiftere, ballademagere, pølsekræmmere, venstreorienterede og diverse varianter af negre vil blive sendt hjem. Laaangt hjem. Og hvis dit 'hjem' er i Sunbyøster, eller du tilfældigvis har dansk statsborgerskab, og dine forældre har levet i Danmark i tusind generationer, vil du blive bedt om at trække et tilfældigt nyt hjemland fra den Officielle Hjemlandstrombola og skyndsomst sendt derhen.

Hjem, hvor du kommer fra. Så kan du lære det.

/Renard